Submissive, der netop har gennemlevet afslutningen på et forhold til deres dominante partner, spørger mig ofte om jeg tror deres oplevelse er anderledes end hvis det var et almindeligt forhold der sluttede. Samt hvordan de skal takle følelsen af stort tab, forvirring, fornemmelsen af formålløshed og vreden.

Jeg tror at SM forhold fungerer anderledes end almindelige forhold, og derfor gør et brud også ondt på en anden måde.

For den submissive person er det vigtigste selve forholdet, det at høre sammen. Den submissive bliver bekræftet ved samværet med et andet menneske. Forbindelsen med den Dominante er intens, den giver mening, værdi, bekræftelse og identitet gennem legen med at tjene og glæde.

For nogle dominante er nære bånd sværere at knytte, da de behandler den submissive som en slags ingenting. Når alt kommer til alt er en slave en ikke eksisterende person for den dominante, en person som har mindre og mindre at tilbyde som menneske efterhånden som forholdet udvikler sig.

Resultatet er at en dominant ofte ender med at miste interessen, og derfor udsøger sig en ny eller frisk slave som en ny udfordring.

De søger udfoldelsen af kontrol, og slavens aktive underkastelse, snarere end forpligtelser i et langt og stabilt, og til tider endda kedeligt forhold.

Når man er submissiv, fravælger man ofte sit "jeg". Den submissive holder op med selv at træffe beslutninger eller valg, så længe forholdet til en Dominant varer. Samtidigt overtager rollen som submissiv i nogen grad pladsen for den person man ellers er.

At være submissiv giver på nogle måder indhold i tilværelsen; trygheden ved den kendte opgave: at tjene den Dominante.
Forholdet tilfredsstiller også den submissives behov for at at have en berettigelse i livet. At opfylde den Dominantes ønsker bliver et mål i sig selv, et endegyldigt og klart mål i en submissivs tilværelse.

Det at tjene den Dominante giver værdsættelse, og anerkendelse af at den submissive er til stede. Positive elementer som endda kommer fra den øverste magt i legen, og måske endda livet.

Når så den vidunderlige dominante pludseligt regner den submissive for ligegyldig og uinteressant at lege med, kan de følelsesmæssige afbræk være særdeles voldsomme, ja nærmest ødelæggende.

Bruddet fratager den submissive muligheden for at være tilstrækkelig; fjerner personens selvværd i rollen som en god submissiv overfor en værdsat Dominant, og kaster den submissive ud i allehånde beslutninger, og valg, som jo netop var dejligt langt borte i legen og rollen.

Pludseligt skal man selv tage stilling til hvad som er rigtigt og forkert. Før var det den dominantes afgørelser som betød alt. Kravet om beslutninger, at tage ansvar, at klare kriser og stress rejser sig uden at den submissive har nogen hjælp.

Forholdet til den Dominante har erstattet alt dette med det ene krav: Tjen den Dominante.

Forholdet til den Dominante er derfor mere omvæltende for den submissive, end for den dominante. Ofte også mere end bare i det simple spørgsmål om sex. Det er hele ens livsindhold der formes om. Man kan hengive sig til betingelsesløs afhængighed.

Den submissive finder en måde at opnå stærk personlig tilfredsstillelse ved at lade sine egne behov være et spejl af den dominantes vilje og ønsker. Underkastelsen kan opfylde både mentale, følelsesmæssige og fysiske behov på en og samme tid.

Hvad sker der når forholdet slutter? Når den Dominante går sin vej? En altomfavnende kilde til tilfredsstillelse, mening og indhold i livet er forsvundet.

Resultatet kan være forfærdeligt, især hvis den submissive ikke ønskede det.

Fts.

Alle Artikler