Velkommen til CMSLib!

Lusede amatører


Om M-ænd og S-laver.


Jeg er nu flere gange blevet spurgt til råds omkring problematikken ved nybegyndere inden for det 'sorte univers'.


Vi er alle startet på et eller andet tidspunkt som blodige nybegyndere med masser af spørgsmål, fordomme, spekulationer og sikkert også en del betænkeligheder.


Nysgerrigheden og lysten sejrer, og man kommer ud af sin anonymitet og begynder at blotlægge sig selv for vildt fremmede mennesker for at opnå en respons og evt. sågar komme et skridt videre i sin udvikling. For M-kvinder er det tit og ofte lettere at få tilgang til SM-verdenen end for en M-and, da vi alle (jeg selv incl.) begår den fejl at kun eller oftest beskæftige os med slaver, der er afklaret omkring deres lyster og grænser.


Jeg har i den sidste tid tænkt meget over, hvad jeg som S’er egentlig går glip af ved at afgrænse mit udvalg at potentielt legetøj på den måde. Ikke kun legetøj eller et objekt til at tilfredstille mine lyster, men måske oven i købet en fremtidig og værdig partner på flere niveauer end kun SM-erotik.


Jeg har også opdaget en side i mig selv, der gør mig opmærksom på, at jeg engang også var nybegynder. Jeg er ikke født som hverken S’er eller M’er med de færdigheder, teknikker og forståelser, også jeg har lært af mine oplevelser, erfaringer, fejltagelser og succeser.


Jeg husker, hvor lettet jeg var, første gang jeg stod i situationen at have en villig slave i min besiddelse, der ikke var nybegynder som jeg selv – men som så mine slumrende kvalifikationer som S’er og hjalp mig med at slappe af og turde.... Turde begå fejltagelser og ikke give op, fordi jeg med et øjebliks ukoncentreret opmærksomhed fik hele scenariet til at falde sammen.


Da jeg arbejdede i Studiet i Hamborg, var det jo ikke kun afprøvede, hardcore masochister der kom til os. Der var også mænd, der ville afprøve nogle fantasier, før de kunne finde erkendelse i sig selv, om deres ønsker og lyster virkelig havde bund i Sadomasochisme.


Det er egentlig der, en S’er bør erkende. at han/hun har en virkelig chance for at forme og danne en slave, helt efter egne lyster. Idet man får råmaterialet, så at sige leveret frit hus, har man en virkelig god basis for at kunne uddanne den perfekte slave.


Mit råd til de mandlige M’ere, der søger efter en herskerinde eller hersker:

Læg ikke op til grænseløshed, for den opstår først, når man har indset, at alt er muligt, lyv ikke over for en S’er, der giver dig muligheden for et forhold. Så længe du er ærlig, har du den bedste chance for at finde netop den S’er, du har brug for.


Søg ikke kun i de typiske SM-miljøer.... tit og ofte er den kvinde, du møder på en bar eller natclub eller i vaskeriet, supermarkedet, skoforretningen (fetishister er letgenkendelige), ikke det, du umiddelbart tror. Når jeg møder jer på gaden, har I jo heller ikke et stempel i panden, der kendetegner jer som M’ere?


Men man kan også vokse sammen – at et forhold begynder uden SM betyder ikke, at det aldrig vil udvikle sig.


Så længe du husker at være åben og ærlig omkring dine lyster, har du en relativ god chance for, at kvinden/pigen smiler til dig og slæber dig ned i den nærmeste isenkræmmer og lader dig betale indkøbet af reb, klemmer, stearinlys etc..... Selvfølgelig er der også risikoen for, at hun styrter ud af døren og hvæser: 'Perverse svin'..... men man er ligesom nødt til at tage nogle chancer i livet. Disse chancer bør man tage, før man lander i et ægteskab eller forhold, der keder én til døde, og som er fyldt med aldrig udtalte drømme.


Du skal aldrig ydmyge dig selv for at behage en S’er, der ikke har lyttet til dig, der ikke har forstået dine erfaringer eller manglen på samme. Du vil føle dig misbrugt på en måde, det ikke var meningen. En sjælelig voldtægt kan forkrøble dig, og det at du/I er M-ænd, gør jer ikke til mindre værdige eller værdifulde – gør jer ikke mindre specielle og smukke mennesker og giver ingen retten til at bruge jer som skraldespand eller på nogen anden måde misbruge jer. Husk, der er en forskel på brug og misbrug!


En velsignet januar til jer alle – pas på jer selv !


Contessa




Alle Artikler

BRUGERSEKTION
Husk mig på denne pc

Ikke medlem endnu?
Nordens største online community indenfor BDSM, Dominans, fetish og SM scenen, Stedet hvor såvel nye som erfarne indenfor det erotiske og sorte univers, kan inspireres af andre brugere..
Opret gratis profil her

GODKENDELSER